Vi sender til Belgium, France og 50 flere.

Søren Mau: Hæv stemmen!

79 DKK


Kan man argumentere for, at det mest demokratiske er at lade være med at stemme til folketingsvalget?

Det er i hvert fald, hvad forfatterdebutanten og samfundsdebattøren Søren Mau forsøger i Hæv stemmen!, der bærer undertitlen "I hvilken det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme."

“Målet med denne bog er at overbevise dig om, at du ikke skal stemme til det kommende folketingsvalg.” Med disse ord indleder Søren Mau bogen, der er et indspark i debatten op til næste folketingsvalg.

Hæv stemmen! har form af et langt essay, hvori Søren Mau hudfletter en række af det politiske livs vigtigste aspekter, heriblandt mediernes rolle, partiernes indretning som moderne virksomheder, personfikseringen og udviklingen i den internationale økonomi – alt sammen aspekter, som forfatteren mener undergraver Folketinget som demokratisk institution.

Søren Mau er ph.d.-studerende i filosofi, initiativtager til gruppen "Stem ikke til folketingsvalget" og talsmand for studenterbevægelsen "Et andet universitet." Han er forfatter til en række kronikker og debatindlæg i bl.a. Politiken og Information, og Hæv stemmen! er hans første bogudgivelse.

Bogen er samtidig den første udgivelse på Forlaget Nemos nye bogserie Tumulti.

“Det radikale er for så vidt ikke bogens observationer (...) Nej, det radikale er derimod den konsekvens, som forfatteren drager af disse observationer.”

 -  Anna Ullman, Information (læs hele anmeldelsen her).


Hør også Søren Mau debattere med Sørine Gotfredsen, Klaus Bondam og Jakob Haugaard i P1 Debat, og diskutere bogen med Lars Trier Mogensen i Det Røde Felt på Radio 24/7.


Søren Mau
Hæv stemmen!
- I hvilken det vises, at folketingsvalget er et ideologisk ritual, der opretholder et udemokratisk politisk system, og at det første skridt på vejen mod et demokratisk samfund er at lade være med at stemme.
94 sider, paperback
Forlaget Nemo 2015
ISBN: 978-87-92880-03-1

Nemo Butik er Forlaget Nemos webshop. Her kan du købe vores udgivelser direkte fra forlaget.

Om Forlaget Nemo

Nemo er et forlagskooperativ, der arbejder med udgivelsen af litteratur inden for kunst, kultur, historie og samfundsforhold. Vi udgiver progressive bøger, som ikke nødvendigvis passer ind i de store forlags sortimenter, men som vi mener har nogle historier, holdninger eller kunstneriske udtryk, der fortjener en plads på boghylderne.

Nemo opererer under overfladen på det store hav af ligegyldige bøger uden nærvær og budskaber, som præger det kommercielle bogmarked. Vi udgiver vedkommende bøger der vil noget med læseren. Berige tilværelsen, rejse en debat, fortælle en god historie, udforske en del af fortiden eller forskønne verden med noget interessant kunst. Vi giver plads til de smalle, alternative, mangfoldige og radikale udgivelser såvel som faglitteratur.

At forlaget er progressivt betyder, at vi arbejder med udgivelsen af bøger ud fra et kulturelt perspektiv snarere end et kommercielt. Vi ønsker at bidrage til kulturlivet, til vores fælles historiske viden og til den almene samfundsdebat. Forlaget er af samme årsag drevet som et non-profit kooperativ.

Nemo blev stiftet i 2011 af fire studerende med en fælles dedikation til det analoge bogmedie og det trykte ord.


Hejrevej 40, 3. tv.
2400 København NV
Tlf. +45 93 84 20 20
CVR: 34026009

http://forlagetnemo.dk

kontakt@forlagetnemo.dk